Familiar Strangers

~ Getty center og Bartenderen~

ADVARSEL: indeholder spoiler af divergent (Allegiant). 

Merida's POV

Jeg vågner med hovedpine og makeup alle steder. Jeg husker kun i glimt hvad fanden jeg lavede i går, men jeg husker stadig følelsen. Følelsen af at flyve, af at være fri og at mit liv var fuldendt, i dag er følelsen erstattet af en dundrende hovedpine og en sort samvittighed. Flynn træder ind i rummet, han siger ikke noget kigger bare skuffet på mig, kunne han ikke bare være vred det ville være så meget bedre!, han rækker mig et glas vand og en panodil. Jeg sluger begge ting i en stor mundfuld og rejser mig op langsomt, så jeg undgår at falde. Jeg kigger beklagende på Flynn "undskyld" mumler jeg. Han kigger på mig og trækker mig så ind i et kram, "hør jeg forstår godt at det er hårdt at få at vide at man har familie, men kun fordi al den familie dør" jeg synker han står direkte og lyver, til begravelsen så jeg både Faline, Kida og min fa.. Colten's forældre. "men det er ikke ok sådan at stikke af" han kigger bestemt på mig, jeg nikker modløst.

Flynn går ud, og lader mig gøre mig klar. Jeg kigger på mine ting og husker så aftalen med Kida. Fuck hvordan slipper jeg væk fra Flynn? Jeg har ikke hendes nummer, så jeg kan ikke engang ringe, og sige at jeg ikke kan. Jeg må finde på et eller andet, for vi skal hjem om tre dage, og jeg vil gerne lære bare lidt om den familie jeg er blevet udelukket fra.

Jeg er nødt til at finde på en god undskyldning til at forlade Flynn, men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, men en god start er at få noget mere konservativt tøj på. Jeg går ud af værelset iført beige bukser og en sort t-shirt med et print af en Lamborghini over den har jeg en cardigan – ja jeg ved det, jeg ved ikke hvorfor fanden jeg har en cardigan eller hvorfor jeg tog den med, eller jo jeg tog den med fordi den er virkelig blød, men den er fandme kedelig. 

Flynn sender mig et stort smil med tænder og det hele – jaer I know jeg, er en rigtig charmetrold. Flynn har købt morgenmad bestående af en eller anden juicekarton og nogle vafler der skal varmes i en brødrister. Jeg begynder at hvæse grine – i ved når man sådan prøver holder grinet inde, men det kan man ikke, så man ender med at lyde som en kobraslange der har et epileptisk anfald. Flynn kigger underligt på mig "hvordan skal vi varme vaflerne? Vi har ikke en brødrister, og desuden har restauranten en morgenmadsbrunch med FRISK presset appelsinjuice, og hjemmelavede vafler" Jeg fortæller ham de kendsgerninger mens jeg halvt dør af grin. Flynn kigger tvært på mig "Jeg syntes bare det ville være hyggeligt at spise på hotellet" han siger det i et opgivende tonefald, "altsåeh hotellets brunch er faktisk på hotellet.." jeg smiler et stort smil til ham og henter mit nøglekort. Med et fnys følger Flynn efter mig.

Vi sidder nede i restauranten min tallerken bugner af mad, hvis jeg putter så meget som en vindrue mere på falder hele bjerget sammen. Jeg proper min mund muntert, mens Flynn med et hovedryst begynder at skærer alt hans mad ud. "Har du nogle planer i dag?" spørg Flynn, jeg er fristet til at sige nej, bare glemme at jeg har en familie, men det går ikke når man har sagt A må man også sige B. Jeg tygger hurtigt af munden "mmh altså jeg har ikke de store planer, men jeg tænkte på at tage på Getty center" jeg smiler stort og overbevisende, jeg var der på den første dag, men det ved han ikke så hvis han spørger ind til har jeg allerede svar parat. "Det lyder da som en rigtig god ide, jeg har desværre et møde i dag." siger han med let skjul lettelse i stemmen – han hader museer og kultur generelt, det var også derfor jeg sagde, at jeg skulle på museum. Mødet han snakker om må næsten være omkring arven, jeg er nysgerrig, men end arv versus min søster som jeg ikke kender. Der vinder søster, arven får jeg jo alligevel.

Jeg går med lange skridt ind i den park vi har aftalt at mødes i, jeg er her to timer for tidligt, men jeg har brug for at tænke lidt over tingene. I hånden har jeg en croissant og en mokka, med mit tøjvalg ligner jeg en pige der får A+ i gennemsnit og har hele livet under kontrol, alle disse mennesker ser ikke uroen og angsten der pulserer lige under overfladen.