Familiar Strangers

~Nutella og Trenchcoats~

Merida POV

Jeg vågner godt tilfreds, vi havde middag med Kida og Zach i går. Det var virkeligt hyggeligt, og Kida og Zach virker glade for hinanden. Jeg bryder mig ikke specielt meget om Zach, men hvis Kida kan lide ham, respekterer jeg det. Jeg tager min telefon op og ringer til Atlas. Bip bip bip og så er der nogen der tager telefonen. "Hej Atlas" "Bunny?" "hvornår starter festen, hvis Kida og jeg skal komme" "Gider Kida?" "jeg får hende til det don't worry! Så hvornår starter det" "folk kommer bare på et eller andet tidspunkt, kan i ikke bare være her 21?" "sikkert" jeg lægger på.

Der er en eller anden der banker på "Kom ind" skriger jeg, uden at rejse mig fra min seng. Ind kommer Flynn og Kida, "vi skal tjekke ud om en halv time" siger Flynn "HVAD" jeg kigger chokeret på ham, han klukker bare sagte "Jeg ville ikke vække dig, men Kida er kommet for at hjælpe dig" efter han har sagt det går han. Jeg kigger på Kida der bare står lidt hjælpeløst. "Nå så må vi jo hellere komme i gang" Kida nikker bare helt stille.

Jeg peger på min kuffert "vi skal bare have det hele mast der ned" jeg peger på de kasser der kom fra England i går "Hvis der ikke er nok plads må vi bare masse det ned i kasserne fra England" Jeg smiler og Kida ser ud til at live lidt op. "Så er det bare om at komme i gang" siger Kida nu med den normale entusiasme, jeg smiler stort. "Skal vi høre noget musik" jeg kigger spørgende på Kida, som nikker. Jeg finder en disney playliste frem også synger vi ellers med af vores lungers fulde kræft. Inden for kort tid er alt mit rod pakket sammen.

"Hvordan kan du have så meget tøj i sådan en lille kuffert" Kida kigger spørgende på mig, "øhmm jeg havde et lille uheld hvor jeg den anden dag købte sådan lidt i overkanten af tøj, bare sådan lidt..." Hun kigger på mig og begynder at grine. "Nå nu da vi er færdige med at pakke syntes jeg, at vi skal tage ud og fejre det med en shoppetur" Jeg vifter med Flynns creditkort, Kida griner "Hvor har du fået det fra" "Flynn sagde at det er en fødselsdagsgave fra alle de år han er gået glip af" Hun smiler sørgmodigt og krammer mig så, jeg står lidt stift og prøver så at kramme hende tilbage.

Hun gør sig fri og smiler et strålende smil til mig "Så må vi hellere komme afsted" jeg nikker energisk, og griber min air forces, det samme gør Kida. Det er heldigvis ikke særlig koldt i LA, så jeg behøver ikke min jakke hvilket er dejligt, men jeg savner den engelske regn så underligt som det lyder. Vi stiller min kuffert og kasserne i en bunke med Flynns ting før vi går ud på gaden.

Vi tager en bus ind mod centrum, nu er det så nu jeg skal overtale Kida om at tage med mig til fest "Kida du ved jeg er sådan blevet venner med Atlas" Kida udstøder et kort fnys og smiler så "ja det kan jeg se" "ja ja, men altså han har inviteret os til fest i aften" jeg smiler et stort og overbevisende smil til Kida, men hun siger bare "Mig og Zach skal være sammen" "han kan bare komme med" jeg siger det så hurtigt at jeg knap registrerer hvad jeg har gjort - når ja whatever det kan Atlas da være ligeglad med. "Det tror jeg altså ikke at Zach gider" siger Kida med et smil på læben "men han skal da ikke bestemme hvad i skal – vel" Kida bliver straks defensiv "det gør han heller ikke, men han har haft en hård uge" jeg kigger undrende på hende "det har du også du har lige fundet ud af du har en bror og søster + din far er død" jeg kigger alvorligt på hende "Du har fortjent at have det sjovt" hun sukker og kigger opgivende på mig "ja ja jeg skal nok prøve at overtale ham" jeg hviner højt et sejersskrig og hele bussen kigger underligt på mig – ikke min første gang.

"CENTRUM" råber en mekanisk stemme og Kida og jeg springer ud. Jeg tager hendes hånd, nu mere tryg ved hendes berøring, og hiver hende med mig. Hun griner sin søde latter, da jeg som et barn køber to pandekager med nutella. "Skål på nye søstre" siger hun og slår min pandekage sammen med hende så den falder og efterlader et stort mærke efter nutella på mine bukser "OMG Unskyld ej det må du virkelig undskylde" hun ser helt alvorlig ud, men jeg kan se at hun desperat holder et grin inde, så jeg griner, og så stemmer hun i. "Det er godt vi skal have nyt tøj" hiver jeg mellem de krampagtige grin, hun nikker med tåre i øjnene. Også stopper lyden af Kidas ringetone os.