This is my life (5SOS) *AFSLUTTET*

*Kapitel 16*

Det er ret mærkeligt, der var ikke nogle paparazzi'er, eller kun der hvor alle 5sos fansene var.

Måske er det fordi de allesammen forventede at 5 seconds of summer, ville gå ind ad hovedindgangen. Ej hvor mærkeligt egentlig.
Jeg går ind i flyet og ser blå sæder på rad og række, pludselig bliver jeg utrolig nervøs, som i- jeg ville bare gerne ud herfra nu. Det er et stort fly.

Jeg har aldrig fløjet før, og bare tanken gør mig syg, men jeg fortsætter længere ind alligevel.
"vi har række 12, 13, 14 og sæderne 27, 28, 29, 30, 31 og 32"

"wow, det var forvirrende." siger jeg og begiver mig hen til række 13 hvor jeg sætter mig inderst, Calum og mig gik forrest ind i flyet, så han stiller sig ved det tomme sæde ved siden af mig.

"må jeg sætte mig her" spørger han, jeg nikker
"ja selvfølgelig" han smiler og sætter sig ned, jeg tager en dyb indånding og spænder selen.

Luke og Michael sætter sig foran os, mens Brian og Ashton sætter sig bag os. Jeg sidder og aer mine hænder og bider mig hårdt i læben, der er rimelig fyldt op med mennesker og jeg tror vi var de sidste der kom ind.

"Er du nervøs?" spørger Calum og ser på mig, jeg kan smage blod så jeg skynder mig at stoppe med at bide mig i læben.

"meget" svarer jeg,
"aww, det skal nok gå" siger han og tager min hånd og min hånd bliver helt varm, lige såvel som mine kinder.
Jeg prøver at styre mit åndedrag. Okay slap af, du gør dig selv til grin.
Der er en let snakken i flyet, vi har siddet her i de der 10 minutter og pludselig begynder flyet at bevæge sig og jeg strammer mit greb om Calum's hånd en smule, men det ser ikke ud til at gøre ondt på ham.

Luke kigger igennem Michael og hans eget sæde og ser på mig, og smiler
"vi har prøvet det her mange gange før, og vi lever stadig"
"uheldigvis" mumler Brian, Luke sukker og ruller med øjnene
"det hørte jeg godt"
"ups" svarer Brian, jeg fniser og inden Luke vender sig om skæver han ned til mig og Calum's hænder der holder om hinanden. Han bider sig i læben og får et koldt udtryk i ansigtet, men jeg når næsten kun at få et glimt af det, inden han vender sig om.

Jeg har lyst til at slippe Calum's bløde hånd, men jeg kan ikke, det er som om de er limet sammen. Jeg ser ud ad vinduet, landingsbanerne er gigantiske- og flyene for den sags skyld.
Calum finder en pakke tykkegummi frem og rækker mig et stykke
"det hjælper på lufttrykket" jeg ser på ham og ned på tykkegummi'et i hans hånd, som jeg ikke tøver med at stoppe i munden. Det smager af lakrids.

"Tak" siger jeg, han tygger også selv på et.

Pludselig letter flyet fra jorden og det giver et sug i maven, jeg giver hans hånd et hårdt klem og jeg kniber mine øjne sammen mens jeg hviner glad. Drengene griner af mig,
"hvad var det" siger Michael og kigger på mig,
"det er lyden af Annastasia der flyver for første gang i hendes liv" svarer Ashton og klukker, jeg svarer ikke jeg kniber bare mine øjne sammen igen og spænder alle muskler i min krop.

Man kan høre flyet's motor i fuld gang, og følelsen af at være i luften giver mig sommerfugle i maven.

"Prøv at kigge ud" siger Calum til mig, jeg åbner det ene øje og så det andet.
Jeg ser ud af det lille ovale vindue, byen under os bliver mindre og mindre, jeg gisper og gør store øjne- sikke et syn. Jeg flyver, jeg fucking flyver. Jeg slipper grebet om Calum's hånd og ligger min hånd på vinduet, mens jeg kigger på bygningerne der langsomt forsvinder ud af syne.

Calum ler "hun er ligesom en hundehvalp der er ude i sne for første gang," de andre griner med ham. Jeg ruller bare med øjnene, men jeg kan ikke lade vær med at smile samtidig.
Det begynder at trykke for ørerne så jeg tygger hurtigere på mit tyggegummi, i fortabt håb om at det ville hjælpe mod øre smerten.
Min mave begynder at rumle, det var da pokkers jeg spiser aldrig nok mad. Der lyder pludselig en 'pling' lyd og folk begynder med det samme at klikke deres seler op, jeg ser forvirret rundt, det må man da ikke.