This is my life (5SOS) *AFSLUTTET*

*Kapitel 30*

ANNASTASIA'S SYNSVINKEL

Drengene har været hos deres manegement heleformiddagen, så jeg er helt alene hjemme. Hvilket er ret skønt faktisk, jeg skal først på arbejde senere idag, så jeg har et par timer for mig selv. Jeg har skruet højt op for musikken, og jeg render rundt kun i skjorte og underhakker.

Jeg danser rundt og synger med på sangene, indtil jeg får øje på Luke's mobil. Jeg ser lidt på den og begynder så at grine ondskabsfuldt, jeg samler den op og går ind på kameraet. Jeg starter en video

"heeeeeeeeeeeeey, jeg har din mobil.." Pludselig stopper sangen og en ny en begynder, det er en Fall Out Boy sang.

"Du må ikke slette denne video, never." Siger jeg og tænker på en ond ting at gøre på videoen, muhahah. Jeg lader videoen kører mens jeg går op på Luke's værelse, jeg åbner hans skab og hiver en af hans t-shirts ud.

"Jeg tror sgu jeg stjæler den her lige hurtigt" jeg vender den om så jeg kan se hvad der er på den. Jeg gisper "Ej nej!" Udbryder jeg, der er en fucking pingvin på. Det er garanteret en af hans favoritter

Lol.

Jeg ser efter et sted jeg kan stille hans mobil, jeg traver hen og stiller den på hans sengebord. Den står stabilt her, så jeg går lidt væk fra den, med ryggen til, også smider jeg min nuværende skjorte på gulvet og svupper i hans seje pingvin t-shirt. Da jeg pludselig hører lyde nedenunder.

"Shit." hvisker jeg.

Jeg lister hen og stopper video optagelsen, og smider hans mobil i hans seng. Hvor fuck skal jeg gemme mig, han må ikke se mig inde på hans værelse i hans bluse. Også bare tro alt er okay, og hvornår har han tænkt sig at fortælle mig hvad der er galt. Jeg kunne ikke få mig selv til at spørge imorges, da jeg kom hjem fra Sara. Han opførte sig stadig sært der.

Jeg griber min skjorte og panikker da jeg hører fodtrin på trappen, og en let snakken. Jeg skynder mig ind i hans skab, don't judge me, det var min første reaktion. Jeg prøver at gemme mig bag hans hængende trøjer og T-shirts.

Duften af Luke hænger i skabs luften, og jeg føler mig helt tryg herinde.

Jeg ryster svagt på hovedet af mig selv, hallo, det meningen du skal virke kold overfor ham, ikke lige pludselig dåne ved bare hans aroma.

Døren til værelset går op, og jeg holder automatisk vejret. Man kan høre musikken jeg glemte at slukke blaste derud af, jeg hører et udmattet suk og nogle som smider sig på hans seng. Jeg vover at kigge ud af sprækken mellem skabsdørene, det er Luke, han ligger og kigger op i loftet, indtil han tager sine hænder op for ansigtet.

Gad vide hvad der er galt?

"Anna?" hører jeg svagt nedeunder fra, det var Mikey der kaldte. Jeg svarer ikke, Luke har sat sig op i sengen og han åbner sin mobil og glor lidt ned i den, han har en svag dobbelthage, hvilket får mig til at smile lidt. Han må ikke se den video, det ville bare afsløre mit gemmested. Han rynker øjenbrynene og trykker på skærmen.

Jeg kan høre video lyden fra videoen jeg lavede.

God fucking dammit.

Luke begynder at smile da han starter videoen.

"ANNASTASIA?" Bliver der råbt nedefra igen,

"Er hun her ikke" halvråber Luke uden at se væk fra skærmen. Der kommer nogle op ad trapperne og står i dørkammen, men jeg kan lige akkurat ikke se hvem det er - sprækken er ikke stor nok.

"Nope, ikke nedenunder, og hendes værelse er tomt - hvad ser du?" Det er Ash. Han hopper op i sengen ved siden af Luke og ser med.

Selvfølgelig sker det jeg håbede ikke ville ske. Pragtfuldt, nu ved han jeg er her.