The love game | ✓

kapitel 3 - overbevisninger & fulde kys

Da jeg stiger ud af min bil sammen med Theo fredag morgen, lægger jeg for første gang mærke til Sawyers bil. Jeg har aldrig givet den opmærksomhed før. Den har bare altid været en bil. Det er den teknisk set stadig, men det er anderledes nu. Jeg kender ejeren, og jeg kan ikke lide den. Altså ejeren, ikke bilen. Den er uskyldig, og jeg vil med glæde tage imod den, hvis den en dag bliver træt af Sawyer. For at skifte emne så er Theo ikke okay i dag. I går var en fin nok dag, men i dag er direkte slem. Jeg måtte praktisk talt hive ham ud fra sin seng, og han har surmulet hele vejen i bilen. Han ville bare gerne hen til Veronica, men jeg forbyder det. Vi er lige startet i skole, og han har brug for en uddannelse. Ellers kommer han sgu ingen vegne. Jeg går ind på skolen og hen mod mit skab. Hvor Sawyer står lænet op ad. Pis os.

"Lilla," hilser han med et skævt smil.

"Min veninde siger, at du har drengelus. Flyt dig," jeg vifter ham væk. Sawyer skyder underlæben ud.

"Hvilken veninde?"

"En pålidelig kilde. Vil du gerne have et pludseligt slag i fjæset?" Tilbyder jeg. Sawyer smiler og træder tættere på mig.

"Har du tænkt over det med festen senere?" Han lægger sin hånd på min skulder. Jeg slår den straks af.

"Ad og nej."

"Nej, som i du har ikke tænkt over det, eller nej som i du kommer ikke?" Spørger han med et meget uskyldigt blik. Jeg skal til at svare, da han vender os om og slår mig imod skabene. Altså ikke voldsomt slår, men sådan for at vise, hvem af os der er stærkest og altid vil vinde i vores sikkert mange fremtidige diskussioner.

"Nej, som i jeg vil hellere blive smidt ind i en busk med brændenælder og derefter blive ædt af en masse sultne hunulve, som efter det gylper mig op igen, så jeg kan rådne i skoven," svarer jeg ham meget klogt. Sawyer ser underligt på mig i noget tid, før et bredt smil breder sig over hans ansigt. Jeg har tydeligvis været for meget sammen med Talia, min bedste veninde.

"Kom nu, det bliver sjovt," lokker han med vrikkende øjenbryn.

"Intet er anderledes ved dig," pointerer jeg.

"Kom til festen og så vil du se det," han træder endnu tættere på mig.

"Nej."

"Hvorfor ikke?" Piber han barnligt.

"Fordi jeg ikke gider, fordi du er irriterende, fordi jeg siger nej, og fordi jeg ikke gider," lister jeg op. "Hvis du skulle være i tvivl, så gider jeg virkelig ikke." Sawyer lægger sit hoved på skrå.

"Du kan tage Theo med. Eller alle dem, som du vil. Dine venner fra botanikklubben, skakklubben, kantinedamerne og deres hårnet," han smiler skævt. Hans smil er det eneste positive ved ham. Det gør næsten godt for hans personlighed. Næsten. Nu han nævner Theo, så skal jeg virkelig have spurgt en af dem om, hvad fanden der er sket imellem dem, siden de ikke kan klare hinanden særlig godt. Altså andet end det åbenlyse, som er at Theo bruger alt sin tid med Caleb, og han skal åbenbart kæmpe om den tid mod Sawyer. Men der må være mere. Ellers så skal de tage sig sammen.

"Theo har ikke godt af at komme til flere fester," informerer jeg ham. Sawyer himler med øjnene.

"Han går til fest hver aften. At du tager ham med til en ændrer ikke på noget."

"Lad vær med at fortælle mig sådan noget," jeg holder mig for ørerne. Jeg hader, at Theo har løget for mig, og at han bare slet ikke har det så godt, som han havde fortalt mig. "Jeg vil kun høre positive ting om Theo."

"Han snaver godt." Jeg spærrer øjnene op og slår hårdt til Sawyers skulder. "Av?" Han gnubber surmulende sin skulder. "Det var en udfordring, som han fik af Veronica, og pludselig stod han bare foran mig og stak sin tunge ind i munden på mig," forklarer Sawyer.