The love game | ✓

kapitel 36 - bilnøglerne & fjernsyn

"Jeg fuckede op," jeg begraver mit ansigt i mine hænder. Vi sidder i kantinen til frokost, og jeg har den sygeste omgang dårlig samvittighed. Det gik galt i går, og jeg kan ikke fatte, at jeg afslørede for alle, at Sawyer stripper.

"Så slemt er det ikke," prøver Cam at hjælpe.

"Jeg afslørede hans hemmelighed," udbryder jeg og ser på ham. "Han er ikke i skole i dag. Han er stripper, for helvede. Han skammer sig normalt ikke, men han er her ikke. Ved i hvad det betyder? Jeg fik ham til at skamme sig. Jeg er fuldstændig ligesom min mor. Jeg kan ligeså godt give op på livet nu," jeg sukker overdrevet og slår panden ned i bordet.

"Det er ikke alle, som synes det er skandaløst. De fleste synes faktisk, at det er hot," Cam trækker på skuldrene.

"Det ændrer ikke på, at folk kommer til at snakke om det nu. De kommer til at se ham som en stripper, og ikke en ishockeyspiller. De kommer til at møde op på klubben for at se hans optrædener, og det kommer til at ødelægge alt for ham, og jeg hader mig selv," piber jeg. Theo sidder og stikker til et salatblad med sin gaffel. Han snakker heller ikke. Han er i lige så dårligt humør som mig. Jeg ved bare ikke, hvad der går ham på. Måske slog Veronica endelig op med ham.

"Du overdriver," Cam skubber til min fod under bordet. "Jeg kender ham. Han er dårlig til at være sur. Især på dig."

"Hvad skal det betyde?"

"Du ved godt, hvad det betyder. Jeg ville ønske, at det var mig, som han gik og savlede efter, men det er det ikke, så hvad brokker du dig over?"

"At. Jeg. Har. Ødelagt. Alt," hvæser jeg. "Jeg bliver sindssyg," hvisker jeg forfærdet. "Hvordan gør jeg det godt igen? Jeg har kun set ham skamme sig sådan en gang før, og jeg hadede det og opsøgte ham, og det var før jeg egentlig kunne..." Jeg bider ned i min tunge.

"Lide ham?" Hjælper Cam. Jeg rynker på næsen men nikker langsomt.

"Det her er grunden til, at jeg ikke gør i kærlighed. Kan I se, hvor meget det smadrer?" Alle ryster på hovedet ad mig. "Theo, sig noget," jeg vender mig mod min bedste ven, som ser op fra sit salatblad. Han åbner munden, men så lukker han den igen. Hvorfor siger han ikke et eller andet surt eller ondt, som kan hjælpe mig på vej mod forståelse. Det er det han normalt gør. "Hvad er der galt med dig i dag?" Jeg ser ordenligt på ham. Han ser træt ud. Som om han ikke har fået ordentlig søvn. "Theo?"

"Jeg er en dårlig ven," han ser ned på salatbladet igen.

"Hvad?" Griner jeg.

"Det fortalte du mig i går."

"Jeg var virkelig virkelig fuld, Theo."

"Men det var ikke første gang," han ser på mig med et undskyldende blik, som jeg ikke har set før. "Jeg har været en lorteven siden min far..." Han tager en dyb indånding. "Tak for at holde mig ud."

"Du er nuttet," jeg klapper ham på kinden.

"Jeg gør ikke i fløde, og det gør du heller ikke, men jeg mener det. Undskyld at jeg ikke kunne være der for dig i går," han undgår mit blik.

"Det er okay," lover jeg, "du er min bedste ven, Theo. Der skal mere til, før jeg bliver sur. Spis din salat," jeg roder ham i håret. Han smiler og spiser endelig sin salat i stedet for at stikke den ned. Jeg skal til at spørge Cam, hvordan det går hjemme hos ham, da der bliver helt stille i kantinen. Jeg ser rundt, indtil jeg forstår hvorfor. Sawyer er lige trådt ind. Han har sine typiske løse cowboybukser på og sorte hoodie. Og han ser lige herhen. Fuck, han er kommet for at dræbe mig. Stilheden forsvinder, og folk begynder at hviske. Men Sawyer ignorerer dem alle og begynder at gå herhen.