The love game | ✓

kapitel 42 - tildækket & et break up

"Jeg fatter ikke, at du har fået mig til det her," mumler jeg surt og stiger ud fra Sawyers bil, som han har fået tilbage. Han lægger sin arm om mine skuldre med et bredt smil. "Jeg kan ikke lide det."

"Jeg elsker det," smiler han meget bredt. Folk kigger efter os, men det var forventet. Mine fingre er flettet sammen med hans i den hånd, som han har hængende over min skulder. Folk kan nok regne ud, at vi er mere end fuckbuddies.

"Selvfølgelig gør du det. Du har drømt om den her dag, siden du følte andet end venskabelige følelser imellem os," mumler jeg og ser ned af mig selv.

"Præcis. Og trøjen klæder dig," komplimenterer han. Jeg sender ham et surt blik. Jeg har jeans på og hans t-shirt. Jeg ved ikke, hvad jeg ligner. En eller anden hjemløs.

"Årets største joke går til Sawyer Conelly," mumler jeg.

"Hold op med at surmule. Det er bare tøj. Dækkende tøj."

"Hvad var der galt med mit gamle tøj?"

"Jeg kunne lige overleve det, da vi ikke var sammen, men alle fyrene på skolen kunne fucking stirre på dine... Alt," han hviler sin kind mod toppen af mit hoved.

"Og? Jeg elsker min tøjstil."

"Og jeg elsker totalt meget, hvordan du ikke giver en fuck om nogens meninger, men bare giv mig en dag, okay? En dag hvor fyrene forstår, at du ikke er ledig, og så i morgen kan du vise så meget hud, som du vil—" Jeg smiler bredt op til ham, "nej nej det trækker jeg tilbage. Ikke så meget, som du vil. Som du plejer eller mindre."

"Jeg er med," sukker jeg. "Men må jeg gøre en ting?" Jeg ser bedende på ham. Han kniber øjnene sammen.

"Du kan prøve," siger han langsomt. Jeg stopper op og binder en knude på hans t-shirt, så den går til toppen af mine jeans. "Jeg kan se din navle og--" Jeg giver ham en stor lammer. "Jeg joker, jeg joker," griner han. Han krammer mig, kysser min pande og går op mod skolen igen med min hånd i sin. Vi går lidt i stilhed. Indtil jeg ikke kan holde kæft mere.

"Hvad nu hvis jeg synes, at du går i for meget tøj?" Jeg smiler uskyldigt til ham.

"Ha, godt forsøgt," han roder i mit hår. Jeg slår hurtigt hans hånd væk.

"Sawyer!" Hviner jeg og retter på det igen.

"Undskyld, hvad?" Han lægger armen om nakken på mig og trækker mit hoved ned, så han kan køre sin knytnæve imod min hovedbund.

"Stop," skriger jeg og prøver at skubbe mig væk fra ham. "Du maser farven ud!"

"Åh beklager, jeg hader når det sker," griner han. Da han endelig giver slip på mig, slår jeg så hårdt, som jeg kan til hans skulder. "Av, jeg tror der landede en flue på min skulder." Urgh, hvis det er sådan her, han vil lege...

"Jonah," hilser jeg og går hen imod nogle af ishockeyspillerne, som står sammen.

"Hvad laver du?" Spørger Sawyer forvirret og følger efter mig.

"Hvorfor fortæller du ikke alle, hvor god jeg er i sengen?" Spørger jeg og lades som om, at jeg strækker mig, så trøjen kravler op til lidt under mine bryster. Jonah ser nervøst om bag mig, før han ser på min mave.

"Ehm."

"Var det klokken der ringede?" Spørger Sawyer. Der var fandme ingen klokke.

"Kom nu, Jonah," jeg vrikker med et øjenbryn. De skæver alle sammen til Sawyer igen. "Ignorer Conelly, han har travlt med at gå og ødelægge folks frisure."

"Jeg..." Jonah presser læberne sammen. "Du... Vi... Eh..."

"Kom nu, en hel sætning tak," jeg ser tålmodigt på ham.