The love game | ✓

kapitel 38 - mor/datter snakke & fortidsopkald

"Kan vi snakke?" Jeg ser på min mor, som sidder og ser ned i sit vinglas. Hun skæver op til mig, før hun ser fnysende ned igen.

"Hvad er det du har på?" Jeg ignorerer, hvor dømmende hun lyder og ser ned. Jeg har Sawyers t-shirt på og nogle korte shorts, men trøjen er så lang, at man alligevel ikke ser dem. "Du ligner en luder, der lige har været sammen med en fyr, som ikke sætter pris på hende." Jeg lovede Saw, at jeg ville snakke med hende om alting, men jeg er allerede ved at overveje at sparke hende i hovedet i stedet. Jeg er her ikke for at få et normalt mor/datterforhold med hende. Jeg er her for at fortælle hende, hvad jeg tænker om hele vores situation, så jeg kan stoppe med at gå så meget op i det, som jeg gør.

"Jeg er din datter, er jeg ikke?" Jeg har måske også bollehår, men jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvordan jeg ser ud foran hende. Hendes mening om mig betyder intet for mig.

"Uden tvivl. Lige så løs og åbenmundet. Da jeg var på din alder—"

"Jeg vil ikke høre om din alder. Det har jeg hørt om i historietimerne i skolen. 1840 var ikke lige mit yndlingsårti," jeg sætter mig overfor hende. "Jeg vil bare gerne have den mest civiliserede samtale, som det kan lykkes for os."

"Snak," hun vifter med hånden og drikker mere fra sit glas. Jeg tager en dyb indånding og snakker så.

"Jeg kan ikke rigtig lide dig. Eller far. Faktisk har jeg brugt de sidste mange år på at hade jer. Jeg har tænkt mig at fortælle, hvordan jeg har det, og jeg ved, at jeg aldrig kommer til at nå igennem til dig, og at du nok ikke kommer til at høre halvdelen, men jeg siger det ikke for din skyld, jeg siger det for min," jeg ser kort på hende, som bare sidder køligt med et løftet øjenbryn. "Da jeg var yngre, og dig og far stadig var sammen, tænkte jeg ikke meget over jer. Jeg troede, at jeg havde helt normale forældre. Skænderier og højlydt sex," jeg presser mine negle ned i mine håndflader. "Børn burde aldrig høre deres forældre have sex, at du ved det," hun ser lige så kølig ud som før. "Min pointe er, at det først gik op for mig, at I var lorteforældre, da jeg startede i high school og forstod, hvad der skete. Jeres forhold var giftigt. Ikke kun for jer, men også for mig. Jeg havde ikke lyst til at være hjemme, og når jeg var, ville jeg spille så høj musik, at jeg ikke engang kunne høre mine egne tanker. Jeg begyndte at tage andet tøj på. Smed alle de store hættetrøjer og lange bukser væk og gik med tøj, som skulle fange jeres opmærksomhed. I var ligeglade. Jeg farvede mit hår, I var ligeglade. Jeg festede hele tiden, og I var ligeglade. Lige meget hvad jeg gjorde, var det som om, at jeg ikke eksisterede for jer, så jeg gav op. Jeg valgte at blive ved med at gå i det her tøj, men ikke længere for jeres opmærksomhed. Fordi det fik mig til at føle, at jeg havde kontrol over mit eget liv. Jeg gjorde kun i one night stands, fordi I aldrig havde været glade med hinanden. Egentlig ventede jeg bare på, at I ville blive skilt, så skænderierne ville stoppe. Det skete endelig sidste år. Du har altid været en lortemor, men det har været værst siden jeres skilsmisse. Jeg tror, at du inderst inde elskede ham på din egen forskruede måde, og at det sårede dig at miste ham, så nu prøver du at glemme det ved at have sex med en masse tilfældige mennesker. Jeg hader bare, at han stadig kommer herover, og at det kun er for, at I kan råbe ad hinanden. Jeg er med på, at I ikke kan give slip, men jeg hader, at I aldrig tænker på, at der kunne være andre i huset, som ikke behøver høre på jeres snakke om hinandens sexliv." Jeg ser ud ad vinduet, fordi jeg ikke kan klare at se på hendes ansigt. "Jeg fortæller dig alt det her, fordi jeg håber, at der et eller andet sted inde i dit kolde hjerte, vil være noget der lytter og forstår, hvorfor jeg hader alt ved at bo her. Du prøver at forføre mine venner, du har sex med mænd i vores køkken, og generelt er du bare ude af kontrol og klam som person. Jeg har tænkt mig at tage afstand til dig og begynder at være ligeglad. Jeg er ikke alene længere. Jeg ved, at Jamie og Sawyer kun bor her, fordi du godt kan lide at savle over dem, men det betyder meget for mig, at jeg ikke behøver sidde inde på mit værelse med høj musik længere. Jeg er nået langt, og jeg har gjort det uden dig," jeg rejser mig op. Hun siger ikke noget. Gad vide om hun overhovedet lyttede, eller om hun bare sad og tænkte på sexpositioner. Jeg går hen mod døren, men stopper op en sidste gang. "Moralen med det hele er, at jeg ikke føler mig som din datter, og at jeg ikke har et problem med det. Jeg har klaret mig helt fint uden din moderlige kærlighed, som vist nok ikke eksisterer. Hav en god dag og nyd din vin," jeg skal til at skride, da hun endelig snakker.